Vores vision
Vores vision er at yde omsorgsfuld, respektfuld, nærværende og værdig støtte til unge, som har behov for hjælp til at varetage en selvstændig voksentilværelse – og vi går ikke på kompromis med den gode kvalitet.
Teamet består af fast, kompetent, uddannet socialfagligt personale, så den unge modtager støtte fra den samme støttekontaktperson ved hvert besøg. Det styrker relationen og skaber gode resultater i indsatsen, samtidig med at det skaber tryghed, forudsigelighed og stabilitet for den unge.
Vi er sådan nogen, man kan regne med.
Hver ung tildeles en primær- og en sekundær støttekontaktperson, så der ved ferie, sygdom eller lignende kommer et velkendt ansigt, som er bekendt med den unges situation.
Center for Ungestøtte leverer en høj kvalitet i vores dokumentation, som indeholder grundige og fyldestgørende beskrivelser af indsatsen.
